/link/aa113d7d16324044b19d70067c3524bf.aspx?id=12037


De autoriserede Audi værksteder landet over, er nu klar til at gennemføre fantomtest-bølge 2017.

Krav om styring af kvalitet

Alle Audi-værksteder arbejder efter avancerede, fabriksafprøvede retningslinier. Dertil hører også serviceanvisninger, der sikrer, at det nødvendige arbejde udføres på det rette tidspunkt for at opretholde din Audi’s driftssikkerhed og værdi. Der stilles høje krav til Audi værkstedernes tekniske kundskaber og færdigheder og dem måler vi jævnligt.
Målemetoden er en såkaldt værkstedstest (fantomtest) hvor vi måler på interne tekniske processer og på kunderettede processer.
Til at gennemføre denne fantomtest har vi brug for din Audi…

Hvilke krav stiller fantomtesten til din Audi som testbil?

  • Bilen skal være mellem 1 og 7 år gammel
  • Bilen må ikke have kørt over 150.000 km
  • Tidligere serviceeftersyn skal være overholdt
  • Din Audi må ikke være tilknyttet en servicekontrakt eller leasingaftale

Hvordan forløber en fantomtest?

Fantomtesten går i al sin enkelthed ud på, at en Audi værkstedskunde bestiller et obligatorisk stort serviceeftersyn hos sin servicepartner og registrerer sine oplevelser gennem hele forløbet.

For at sikre et virkelighedstro resultat er der visse krav til den rolle du som testperson har, nemlig flg:

  • Du skal opretholde anonymitet overfor værkstedet omkring fantomtesten i hele testforløbet
  • Bestilling af serviceeftersynet skal foregå telefonisk til værkstedet.
  • Tidsbestillingen på værkstedet skal udelukkende omfatte mekanisk service og ikke andre større tillægsarbejder som f. eks karrosseriarbejde.
  • Bilen skal afleveres og afhentes inden for værkstedets normale åbningstid og af samme testperson da testen skal afspejle den daglige forretningsgang og den naturlige dialog imellem kunde og servicerådgiver (værkfører).
  • Hvis der på forhånd er uafklarede forhold mellem dig og værkstedet, er fantomtesten ikke hensigtsmæssig.
  • Du skal være indstillet på at bruge sammenlagt mellem 1 og 2 timer på at udfylde spørgeskema og eftefølgende at gennemgå spørgeskema og bil sammen med en af vore konsulenter. Dette tidsforbrug vil ligge indenfor normal arbejdstid.
  • Du skal som testkunde observere & registrere hele forløbet fra selve tidsbestillingen og til bilen igen er afhentet, hertil skal spørgeskemaet anvendes.
  • Der er kun én svarmulighed til hvert spørgsmål i skemaet,

Hvad skal du gøre?

Du skal tilmelde dig her på siden.
Hvis du bliver udvalgt hører du automatisk fra Teknologisk Institut 2-3 uger inden det tidspunkt du angiver som forventet servicetidspunkt. Teknologisk Institut informerer dig grundigt om hele forløbet.
Er du ikke blevet kontaktet indenfor den nævnte periode er du altid velkommen til at tilmelde dig næste gang din bil skal til stort service.

Kvalitetsstyring

Testresultatet anvendes af servicepartneren til at udelukke fejlmuligheder og til at forbedre interne arbejdsprocesser.

Det får du

Som tak for lån af din bil får du fratrukket kr.*4.375 (incl. moms) fra din værkstedsregning.

* Såfremt værkstedsregning beløber sig til en størrelse som er under de kr. 4.375 (incl. moms) vil værkstedsfakturaen blot gå i nul. Der vil således ikke blive udbetalt et kontant pengebeløb.

Audi Danmark kan undtagelsesvist udvælge testbiler og kunder som fraviger ovennævnte krav. 

Venlig Hilsen
Audi Danmark

 Navn:
 E-mail:
 Adresse:
 Postnummer:
 By:
 Telefon nummer:
 Mobil nummer:
 Audi model:
 Motortype:
   (f.eks. 1,9 TDI)
 Modelår:
 Registreringsnr:
 Stelnummer:
 Kilometerstand:
 Vælg værksted:
 Forventet dato for
 næste eftersyn: